Kategorier
Ofte stillede spørgsmål Tilgængelighedserklæringen, WAS

Hvad er WAS?

WAS er en erklæring om tilgængelighed

Ekspert i webtilgængelighed

WAS står for Web Accessibility Statement. På dansk kender vi den som tilgængelighedserklæringen.

Hvis du er et offentligt eller offentligretligt organ, skal du udfylde en tilgængelighedserklæring og lægge den på din hjemmeside fra det tidspunkt, hvor din hjemmeside eller mobilapplikation er omfattet af Loven om webtilgængelighed.

En tilgængelighedserklæring er en form for “varedeklaration”, som blandt andet fortæller brugeren, hvor der kan være udfordringer med webtilgængeligheden på din hjemmeside.

Hvis din hjemmeside er offentliggjort efter 23. september 2018, er den allerede omfattet af loven. Det betyder, at du allerede nu bør have udfyldt og offentliggjort din tilgængelighedserklæringen.

 Hvis hjemmesiden er fra før 23. september 2018, bliver den omfattet af loven 23. september 2020.

Dine mobilapplikationer bliver omfattet af loven 23. juni 2021.

Kan du selv vurdere tilgængeligheden?

Før du begynder at udfylde din tilgængelighedserklæring, har du brug for en vurdering af, hvor tilgængelig den er.

Du kan frit vælge, om du selv vil vurdere hjemmesiden eller få en tredjepart til det. Det afgørende er, at vurderingen giver fyldestgørende svar på i hvilket omfang hjemmesiden overholder lovens krav til tilgængelighed. 

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen skal du have både viden om WCAG 2.1 standarden og erfaring med at gennemføre systematisk test, hvis du vælger selv at vurdere tilgængeligheden af din hjemmeside.

Brug WAS-Tool, når du udfylder erklæringen

EU stiller krav om, at du skal offentliggøre din tilgængelighedserklæring i et tilgængeligt format. For at hjælpe dig med det, har Digitaliseringsstyrelsen bestemt, at erklæringen skal laves i den digitale løsning, WAS-Tool.

Du skal bruge en medarbejdersignatur for at logge dig ind i

Gå til WAS-Tools login side

Spørg i din organisation om du selv skal skaffe din signatur, eller om I har en procedure for det. I større organisationer er der normalt helt faste regler for, hvordan det foregår.

Få hjælp hos WHYsite

Som tidligere chefkonsulent i Digitaliseringsstyrelsen med fagligt ansvar for implementering af Loven om webtilgængelighed, har jeg (Sinnet Ellehauge Haag) et indgående kendskab til:

  • Tilgængelighedserklæringen, WAS
  • Den obligatoriske fællesoffentlige digitale løsning, WAS-Tool
  • Tolkning af vurderingsspørgsmål som fx ‘uforholdsmæssig stor byrde’
  • Loven om webtilgængelighed generelt

Kontakt WHYsite ved Sinnet Ellehauge Haag

Sinnet Ellehauge Haag - portræt

WHYsite | Sinnet Ellehauge Haag
Korningvej 23 | 8700 Horsens
Mail: sinnet@whysite.dk | Mobil 29 45 74 47
CVR 28 78 32 24

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *