Kategorier
Tip og trick fra mig til dig

Publicer WAS rigtigt

Har du fuldstændig styr på, hvordan du offentliggør den lovpligtige tilgængelighedserklæring WAS? Eller er du på dybt vand?

Jeg skærer ud i pap, mejsler i granit og beskriver indgående og i punktform, hvordan du sikrer, at du offentliggør erklæringen, som du skal.

Jublende svømmer efter sejr
Del på linkedin
LinkedIn
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter

Det er vigtigt, at alle brugere let kan finde tilgængelighedserklæringen Derfor skal man både kunne tilgå den via en såkaldt nemURL og via et link i sidefoden. 

Når du offentliggør tilgængelighedserklæringen WAS, er der tre ting, du skal overholde.

  1. Erklæringen skal offentliggøres i et tilgængeligt format
  2. Brugeren skal kunne komme direkte til erklæringen via den lovpligtige nemURL 
  3. Der skal være et link til erklæringen i hjemmesidens sidefod

Det tilgængelige format

Det første krav – at tilgængelighedserklæringen skal offentliggøres i et tilgængeligt format – behøver du ikke bekymre dig om.

Du har nemlig pligt til at lave erklæringen i Digitaliseringsstyrelsens digitale løsning WAS-Tool, og den sikrer, at formatet er tilgængeligt.

Læs mere om WAS-Tool på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside

Den standardiserede URL

Det andet krav er, at brugeren skal kunne komme direkte til hjemmesidens tilgængelighedserklæring WAS ved at taste den såkaldte nemURL i browserens adresselinje.

nemURL’en er din hjemmesides domæne efterfulgt af /was.

Det betyder, at nemURL’erne for boger.dk, Østerhåbskolen i Horsens Kommune og Folketingest hjemmeside vil være følgende:

  • www.borger.dk/was
  • www.oesterhaabskolen.aula.dk/was
  • www.ft.dk/was

Skriver man denne URL i adressefeltet og aktiverer ‘enter’ tasten på tastaturet, så skal man lande direkte på tilgængelighedserklæringen.

Helt lavpraktisk vil det sige, at der skal laves en teknisk kobling mellem nemURL’en og det unikke link til tilgængelighedserklæringen WAS, som du får, når du har lavet din erklæring i WAS-Tool. Det unikke link fremgår af browserens adressefelt, når du har genereret erklæringen.

I nogle CMS-systemer kan du selv generere et alias, som du kan redirecte til den unikke URL for din erklæring. 

Hvis det lyder som sort snak, så fortvivl ikke. Tag fat på din IT-afdeling eller din leverandør. De kan helt sikkert hjælpe dig med opsætningen. 

Link i sidefod

Det sidste krav til offentliggørelsen af tilgængelighedserklæringen WAS er, at man skal kunne tilgå erklæringen fra et link i sidefoden, hvis det er praktisk muligt.

Helt enkelt betyder det, at du skal indsætte et link i sidefoden, som du kalder ‘Tilgængelighedserklæring’ og så koble det til den unikke URL, som din erklæring ligger på i WAS-Tool.

Vær opmærksom på, at formuleringen “hvis det er praktisk muligt” ikke betyder, at leverandøren af CMS-systemet selv kan vælge, om det skal være muligt for administratorer at indsætte link i sidefoden.

Kattelemmen er indsat, fordi der i nogle meget store organisationer i blandt andet undervisningssektoren er institutioner, som har fælles sidefod.

Det er klart, at det ikke giver mening at lægge 80-100 link til forskellige hjemmesiders tilgængelighedserklæring i en fælles sidefod. Derfor formuleringen.

Men det er så ubetinget undtagelsen, at det ikke skulle være praktisk muligt at lægge et link til tilgængelighedserklæringen WAS i sidefoden.

Det juridiske grundlag

Kravene til offentliggørelsen af tilgængelighedserklæringen WAS fremgår af § 3 i bekendtgørelsen BEK nr 904 af 22/08/2019, som du finder på retsinformation.dk

§ 3. Offentlige organer skal offentliggøre tilgængelighedserklæringen i et tilgængeligt format på deres websted i en standardiseret URL, som anvises af Digitaliseringsstyrelsen. Offentlige organer skal, hvis det er praktisk muligt, linke til den standardiserede URL i sidefoden på det offentlige organs websted.

Kontakt

Husk, at du altid er velkommen til at kontakte mig, hvis der er noget, jeg skal uddybe eller forklare bedre.

Send mig en mail på sinnet@whysite.dk 

Ring til mig  på 29 45 74 47.

Kategorier
Tip og trick fra mig til dig

Husk nu webtilgængeligheden

DEBAT: Danmark er verdensmestre i offentlig digitalisering for anden gang i træk! Men vi glemmer stadig alt for mange brugere, når det gælder webtilgængelighed. Det bør vi ændre, og jeg foreslår hvordan.

Flagkæder med Dannebrog og EU flag side om side
Del på linkedin
LinkedIn
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter

Hvad flager vi for?

Der var stor begejstring og mange rygklap, da Danmark for nylig blev udråbt som verdensmestre i offentlig digitalisering. Igen.

Det er FN, som står bag målingen, der hvert andet år rangerer 193 lande efter, hvor langt fremme de er med offentlig digitalisering. Og det er anden gang i træk, at Danmark topper listen.

Lad mig indledningsvis slå fast, at jeg har stor respekt for den målrettede fællesoffentlige digitaliseringsindsats, som har fundet sted siden 2001. Jeg var selv en del af transformationen fra analog til digital borgerbetjening og administration, da jeg fra 2009 – 2019 arbejdede som henholdsvis kommunal webleder og chefkonsulent i Digitaliseringsstyrelsen.

Når jeg alligevel har sat mig til tasterne for at dryppe malurt i champagnen, er det fordi mine år med offentlig digitalisering også fik det til at stå lysende klart, at vi stadig svigter alt for mange af de borgere, som mere eller mindre frivilligt færdes i den digitale verden.

Vi svigter, fordi der stadig bliver skabt et væld af dårligt tilgængelige digitale løsninger og indhold til nettet hver eneste dag. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt i en demokratisk velfærdsstat, hvor vi nu for anden gang i træk bærer den gule førertrøje, når det gælder offentlig digitalisering.

I Danmark er der omkring en million mennesker, som enten permanent eller midlertidigt er ramt af forskellige funktionsnedsættelser og handicap. Alt for tit møder disse borgere større og mindre forhindringer, når de bruger hjemmesider, mobilapplikationer og andre digitale løsninger. Fordi løsningerne og indholdet er skabt uden viden om eller hensyntagen til de gældende krav og retningslinjer for webtilgængelighed.

Hvad er problemet?

Forestil dig, at du en dag går i Netto. Foran alle hylderne med varer er der nogen, der har opstillet et to meter højt hegn. Du kan godt se alle varerne bagt hegnet – men du kan ikke få fat i dem og lægge dem ned i din vogn. De ligger lige der for næsen af dig og er alligevel uopnåelige. For du kan ikke få dem med op til kassen og ud af butikken.

Eksemplet er åbenlyst absurd, og det ville næppe udspille sig i den fysiske verden. 

I den digitale verden er det til gengæld helt almindeligt at støde på løsninger og indhold, der er designet, så de er svært tilgængelige – eller decideret utilgængelige – for en masse mennesker.

Det kunne være formularen til ansøgning af NemID medarbejdersignatur på den fælles nationale virksomhedsportal, virk.dk. For at sende den udfyldte formular skal man nemlig bekræfte, at man ikke er en robot ved at klikke på nogle bestemte felter i et billede, som bliver vist på skærmen. Det er ret svært (læs umuligt), hvis man er blind.

Listen over mennesker, der bliver ramt af dårlig digital tilgængelighed, er lang. Den omfatter for eksempel de omkring 300.000 ordblinde, 65.000 borgere med alvorligt synstab og 600.000 borgere i Danmark, som har andre handicap og funktionsnedsættelser. Det kan være alt fra stress, ADHD, hjernerystelse eller hjerneskade til autisme, gigt, Parkinsons Sygdom, epilepsi, farveblindhed, nedsat hørelse og en række andre fysiske og kognitive udfordringer.

Virkeligheden er stadig broget

Om en lille måned – helt nøjagtigt onsdag 23. september – kan den danske lov om webtilgængelighed fejre to års fødselsdag. Spørgsmålet er, om den to-årige tumling har fundet sine ben og indfriet intentionerne om at sikre god tilgængelighed for alle i den offentlige digitale verden.

Lad mig hurtigt afsløre, at det har den ikke. For virkelighedens verden er, at hverdagen i den offentlige forvaltning er fyldt med pivskarpe prioriteringer og benhårde beregninger. Og her kan man konstatere, at webtilgængeligheden sjældent trækker det længste strå.

I virkelighedens verden møder man frustrerede webredaktører, der kæmper en ulige og forgæves kamp for at få bevilliget de ressourcer, der skal til, for at gøre hjemmesider og mobilapplikationer tilgængelige for alle borgere.

I virkelighedens verden møder man projektledere, som uden at blinke eller rødme spørger ind til, hvor stor risikoen er for at blive afsløret, og hvad straffen i givet fald er. Og når de finder ud af, at man højst kan få et påbud, og at Digitaliseringsstyrelsens håndhævelsesprocedure ikke just er skabt med borgeren i centrum, så fortsætter de med at bruge ressourcerne på GDPR, for ”her kan vi jo få en bøde”.

Og i virkelighedens verden bruger man som bureaukrat mere tid på at tolke formuleringer i lovgivningen, som potentielt kan bruges som smuthuller og forberede svar, der kan afværge mulige kritiske spørgsmål fra medierne end på at få loven til at virke i virkelighedens verden – i pagt med dens intentioner.

Det er faktisk ret enkelt

Fordi jeg helt grundlæggende er varm tilhænger af en høj grad af digitalisering – ikke bare i det offentlige, men i det hele taget – funderer jeg ofte over, hvorfor virkelighedens verden er, som den er, når vi taler webtilgængelighed. Men jeg når aldrig frem til en fornuftig forklaring.

For det er i virkeligheden ikke så kompliceret at skabe en digital verden, der er tilgængelig for alle. Det handler ganske enkelt om altid at huske på, at mennesker er forskellige og har forskellige behov. Og indrette sig efter det fra begyndelsen.

Lad mig give et lavpraktisk eksempel fra hverdagen.

De fleste mennesker har ind imellem brug for at se sig i et spejl. Sidder slipseknuden lige? Er der ketchup på hagen? Er læbestiften blevet spist?

Nogle mennesker er meget høje og har brug for et spejl, der hænger højt. Andre er meget lave og har et andet behov. Nogen kan ikke rejse sig og spejler sig derfor altid siddende. 

Hvis du køber et relativt lille spejl og hænger det højt, vil der være mange, der slet ikke kan bruge det, medmindre du stiller en skammel på gulvet. Hvis du hænger spejlet meget lavt, risikerer de høje et hold i ryggen, når de skal foretage deres ketchup-på-hagen kontrol. Brugerne i kørestol er så vant til at møde utilgængelighed, at de sikkert selv har et spejl med i lommen. 

Hvis du nu sidder og tænker: ”Det er da et dumt eksempel. Man kan jo bare sørge for at hænge et tilstrækkeligt højt spejl op fra begyndelsen”, så har du fuldkommen ret. Det er nemlig det, man bare kan, hvis man tænker sig om og husker, at mennesker er forskellige og har forskellige behov.

Og der gælder nøjagtigt den samme logik for digital tilgængelighed. 

Hvad gør vi nu lille du?

  1. Lad os et øjeblik lege med forestillingen om, at vi rent faktisk kan ændre virkelighedens verden. 

Lad os forestille os, at vi besluttede os for at gøre de fine intentioner om at skabe webtilgængelige løsninger og indhold for alle til reel virkelighed. Hvad ville det så kræve?

Mit bud på en top tre prioritering af indsatsområder, som står til fri afbenyttelse for enhver ansvarlig politiker eller embedsmand med agt, magt og midler, ville være:

  1. Professionalisér organisering og rekruttering
    Som samfund har vi på rekordtid transformeret borgerbetjeningen fra overvejende analog til overvejende digital. Men ændringen i borgernes adfærd har ikke ført til nævneværdige ændringer i organiseringen af eller rekruttering til den offentlige webindsats.
    I offentlige forvaltninger, centre og styrelser er webredaktøren stadig en socialrådgiver, fuldmægtig eller miljømedarbejder, som kan kaste et blik på opgaven med webben, når der bliver tid (og det bliver der sjældent).
    Og ansvaret for webindsatsen er sjældent reelt og tydeligt forankret i topledelsen, med konkrete målsætninger. Jeg har endnu ikke hørt om en topleder, der skal performe specifikt på webben som en del af hendes resultatkontrakt. 
  2. Systematisér kompetenceudviklingen
    EU-direktivet om webtilgængelighed stiller krav om, at medlemsstaterne skal fremme og lette uddannelsesprogrammer vedrørende webtilgængelighed.
    Der skal sættes gang i en struktureret, prioriteret og omfattende kompetenceudvikling – ikke bare i de offentlige organisationer, men i høj grad også på relevante uddannelser, hvor webtilgængelighed bør indarbejdes i det obligatoriske pensum.
  3. Skærp sanktionerne
    Den eksisterende håndhævelsesprocedure, som gælder for Loven om webtilgængelighed, er utilstrækkelig. Digitaliseringsstyrelsens eneste sanktionsmulighed er at udstedet et påbud til en myndighed, der ikke overholder lovens krav. Det er ikke effektivt nok i en virkelighedens verden, hvor lovgivningen om GDPR, som trådte i kraft fire måneder før Loven om webtilgængelighed, indeholder muligheden for at sanktionere med bøder.
    Hvis man er i tvivl om, hvorvidt bøder og webtilgængelighed kan sameksistere i det offentlige, kan man spørge i Norge, hvor denne praksis har gjort sig gældende i årevis.

Dette er, hvad jeg som passioneret digital frihedskæmper ønsker mig på vegne af Loven om webtilgængelighed. Lad os i fællesskab sørge for, at den to-årige forsømte tumling bliver en værdig og ansvarlig voksen, og at det digitale Danmark bliver for alle.

Kontakt

Send mig en mail på sinnet@whysite.dk 

Ring til mig  på 29 45 74 47.

Kategorier
Tip og trick fra mig til dig

Hvad med podcast?

Hvis din hjemmeside eller mobilapplikation er omfattet af Loven om webtilgængelighed, skal du være opmærksom på, at loven også omfatter podcasts. 

Læs mere i WCAG 2.1, succeskriterie 1.2.1, på dansk (ny hjemmeside)

Mikrofon til optagelse af podcast
Del på linkedin
LinkedIn
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter

Det er succeskriterie nummer 1.2.1 i den internationale standard WCAG 2.1, som beskriver kravet til rent lydindhold, som er indspillet på forhånd. Og kravet er, at man skal levere et tilgængeligt alternativ til lydindholdet.

Alternativet skal præsentere information, som svarer til lydindholdet. Det betyder, at det for eksempel ikke er tilstrækkeligt at lave en udskrift af selve dialogen (det, der bliver sagt). 

I en podcast bliver information som regel præsenteret med en kombination af dialog og lyde, som både er naturlige og kunstige. Når du beskriver indholdet i podcasten, skal du derfor både inkludere al den vigtige dialog og beskrive de baggrundslyde og lignende, som er en del af historien.

Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med detaljerne omkring, hvordan du helt lavpraktisk laver og publicerer det tilgængelige alternativ til din podcast. 

Men hvis du har gode råd, henvisninger eller kender en eller flere eksperter på området, så giv lyd. Så lægger jeg relevante henvisninger ind i mit indlæg.

Supplerende lydindhold

Hvis din podcast eller andet lydindhold, som er indspillet på forhånd, udelukkende er et alternativ til andet tilgængeligt indhold på din hjemmeside eller i din app, så er lydindholdet ikke omfattet af loven.

Men vær opmærksom på, at det skal angivet klart og tydeligt for brugeren, hvis du mener, at din podcast eller lignende blot er et supplerende alternativ til andet tilgængeligt indhold. 

Personligt har jeg ikke rigtigt fantasi til at forestille mig en situation, hvor man laver en podcast, som udelukkende er et supplement til eksisterende tekst. 

Når man vælger at publicere en podcast er det vel fordi, man vurderer, at dette format vil være den bedste måde at formidle en bestemt type indhold på i den givne situation.

Gør mig klogere!

Som faglig disciplin er webtilgængelighed fyldt med nuancer, undtagelser og rum til fortolkning. Det er det, der gør det så sjovt og spændende at arbejde med.

Hvis du mener, jeg er forkert på den eller bare gerne vil supplere med viden eller synspunkter, så tøv aldrig med at kontakte mig. 

Kontakt

Send mig en mail på sinnet@whysite.dk 

Ring til mig  på 29 45 74 47.

WHYsite | Sinnet Ellehauge Haag
Korningvej 23 | 8700 Horsens
Mail: sinnet@whysite.dk
Mobil 29 45 74 47
CVR 28 78 32 24
Cookiepolitik

Tilmeld dig WHYbloggen
Frameld dig WHYbloggen


Kategorier
Tip og trick fra mig til dig

Lav link for alle

Forestil dig, at du bliver sat af i midten af en rundkørsel med bind for øjnene. Du spørger ud i luften: “Hvilken vej skal jeg?” – og en stemme svarer: “Den vej, den vej, den vej…”.

En rundkørsel vist fra oven. I midten to skilte, der peger hver sin vej. På skiltene står der bare
Del på linkedin
LinkedIn
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter

Når du laver link for alle, er der især to ting, du skal tænke på.

  1. Der er brugere, som ikke kan se dine link, men får dem læst højt af en skærmlæser
  2. Der er brugere, som har svært ved at ramme et lille område på skærmen med enten mus eller finger

Hvis du ikke er så interesseret i, hvorfor du skal lave link på en bestemt måde, men bare gerne vil vide hvordan du gør, så spring direkte til afsnittet “Sådan gør du” i slutningen af artiklen.

Det handler om overblik

Når man ikke kan danne sig et overblik over indholdet på en hjemmeside ved hjælp af øjnene, må man bruge ørerne. Det er (blandt andet), hvad man gør, når man bruger en skærmlæser.

Hvis du vil have en fornemmelse af, hvordan det fungerer, så lav denne lille øvelse:

  • find en makker og sæt jer med en mobiltelefon eller ved en computer
  • luk dine øjne og lad din makker finde en side om ventetider på knæoperationer eller andet, du har brug for information om
  • lad din makker læse ALT indhold på siden op – fra øverste venstre hjørne til nederste højre, mens du prøver at finde ud af, hvor du hurtigst kan blive opereret.

Inden I er færdige med øvelsen, er du nok mere interesseret i information om ventetider på psykologisk krisehjælp!

Lav link der forklarer

Der er næsten lige så mange måder at bruge en skærmlæser på, som der er brugere.

Men én af mange funktioner er, at skærmlæseren kan give dig en liste over de link, der er på siden.

Den kan også give dig en liste med overskrifter – og det er mindst lige så vigtigt. Men den tager vi en anden dag.

Den liste over link, som skærmlæseren viser og læser, består kun af de ord, der er markeret som et link i koden. Det er de ord, du markerer og omdanner til link, når du laver din tekst.

Hvis alle dine link på siden hedder “her” eller “læs mere her” (eller noget andet ens og intetsigende), så er det, hvad skærmlæseren læser.

Du får kort og godt følgende oplæsning:

  • her
  • her
  • læs mere
  • her
  • læs mere her
  • her

Det svarer til at blive sat af i en rundkørsel med bind for øjnene og spørge: Hvilken vej skal jeg? Og så få svaret: “Den vej, den vej, den vej”.

Lav link man kan ramme

En anden vigtig grund til at undgå de små og intetsigende “her” link er, at de er svære at ramme med enten musen eller fingeren.

Det er især et problem, hvis man af en eller anden grund ryster på hænderne eller har svært ved at koordinere sine bevægelser. Og det er der rigtig mange, der har.

Vi taler ikke bare om mennesker, som har gigt, en spastisk lammelse eller Parkinsons Sygdom (selvom det er rigeligt god grund til at lave link, man kan ramme).

Det er også helt almindeligt at ryste mere på hænderne, når man kommer op i årene.

At ryste på hænderne kan også være en bivirkning ved nogle typer medicin.

Det er alle disse mennesker, du giver en bedre brugeroplevelse, når du laver link, der fylder mere.

Sådan gør du

Dit link skal beskrive, hvad der sker, når man aktiverer linket. Det gælder også, når du bruger billeder eller andre illustrationer som link.

Du skal fortælle:

  • hvad jeg som bruger får viden om eller mulighed for at gøre
  • hvor jeg kommer hen
  • hvilken type indhold, jeg møder.

Eksempler

God arbejdslyst!

Og husk, at du altid er velkommen til at kontakte mig, hvis der er noget, jeg skal uddybe eller forklare bedre.

Kontakt

Send mig en mail på sinnet@whysite.dk 

Ring til mig  på 29 45 74 47.

WHYsite | Sinnet Ellehauge Haag
Korningvej 23 | 8700 Horsens
Mail: sinnet@whysite.dk 
Mobil 29 45 74 47
CVR 28 78 32 24

Tilmeld dig WHYbloggen
Frameld dig WHYbloggen

Kategorier
Tip og trick fra mig til dig

Den gode alt-tekst

Teksten på billedet siger: Webtøjskassen. Tips og tricks - fra mig til dig.

Brænder du også for at skabe værdifuld web for alle? Så er det vigtigt, at du kan lave gode alternative tekster til de brugere, som ikke kan se dine billeder, grafikker og lignende.

Når vi taler webtilgængelighed, bliver billeder, grafikker og lignende illustrationer beskrevet som “ikke-tekstbaseret indhold”. De krav, som Loven om webtilgængelighed stiller til ikke-tekstbaseret indhold, er beskrevet i WCAG 2.1 standardens succeskriterium 1.1.1.

Standarden siger at: “Alt ikke-tekstbaseret, der præsenteres for brugeren, har tilknyttet et tekstbaseret alternativ, som har samme formål,” (og så følger der nogle undtagelser).

Det er selvfølgelig vigtigt at overholde loven. Det er endnu vigtigere at lave web, der rent faktisk fungerer i praksis. For alle.

Brugere, som ikke kan se dit indhold, tilgår det typisk med understøttende teknologier som for eksempel skærmlæsere og punktskrift (braille) tastaturer.

Her får du mine anbefalinger til, hvordan du laver gode alternative tekster, så alle dine brugere har glæde af dine billeder og grafikker. Også de, der ikke kan se dem.

Hvad er meningen?

Når du vælger at bruge illustrationer, skal du allerførst spørge dig selv: “Hvad er formålet med at bringe illustrationen? Ville brugeren miste noget, hvis jeg fjernede den?”. Det kunne være tab af mening, sammenhæng eller egentlig information.

Hvis svaret er nej, har din illustration udelukkende et dekorativt formål.

Dekorative illustrationer behøver ikke have alternative tekster. Her hjælper du bedst dine ikke-seende brugere ved at sikre, at illustrationen er markeret med en tom alt-attribut i selve koden. Det sikrer, at den assisterende teknologi simpelthen ignorerer illustrationen. Spørg din webmaster, hvordan det fungerer med tomme alt-atributter i det CMS-system, du bruger.

Hvis formålet med din illustration derimod rækker ud over at “skabe lidt liv” eller “peppe siden lidt op”, skal den have en alternativ tekst.

Sådan bygger du alt-teksten op

Det tager tid at bruge en skærmlæser. Derfor er alt overflødigt indhold bare støj, som stjæler skærmlæserbrugerens tid.

En alternativ tekst bliver læst op fra start til slut. Det er ikke muligt at springe tilbage til et bestemt punkt i teksten og lytte til noget igen. Misser du noget, skal du finde tilbage til alternativ teksten og lytte forfra.

Den alternative tekst bør derfor ikke fylde mere end to-tre linjer (cirka 255 anslag).

En skærmlæser tager afsæt i koden bag en hjemmeside. Derfor ved den, når den møder et billede, en grafik, et link, en tabel, en liste og så videre. Og det fortæller den brugeren.

Derfor skal du IKKE indlede dine alternative tekster med ord som: “Grafik af”, “Billede af”, “Link til” og lignende. Hvis det har betydning, hvilken TYPE grafik, der er tale om, kan du for eksempel skrive: “Søjlediagrammet viser udviklingen i” eller “Grafen illustrerer en markant stigning i”.

Og ud over tal og bogstaver bør din alternative tekst ikke indeholde andre tegn end komma eller punktum.

Komma fortæller skærmlæseren, at den skal holde en kort pause, og punktummet signalerer en lidt længere pause i oplæsningen. Alle andre tegn som for eksempel semikolon, tankestreg og lignende bliver simpelthen læst op som det, de er.

Hver illustration skal have sin egen alternative tekst. Du kan ikke bruge én tekst til en gruppe af billeder eller figurer. Hvis du af uransagelige grunde har brug for en fælles alternativ tekst til en række illustrationer, skal du sørge for først at gruppere disse, så de fremstår som ét element for skærmlæseren, og så give dem en alt-tekst.

Beskriv kun hovedpointer i alt-teksten

Den alternative tekst skal opsummere dit formål med at bringe illustrationen i den konkrete sammenhæng. Den skal IKKE kompensere for, at brugeren ikke kan se og formidle alle de detaljer i illustrationen som den seende kan opfatte.

Et eksempel

Lad os lege, du skal lave en tekst til kommunens hjemmeside om overvægt blandt børn i din kommune og om kommunens indsats på området.

Du har modtaget tal fra sundhedsplejen, der viser udviklingen i vægt blandt eleverne i 8. og 9. klasse i perioden 2010 – 2020 og vælger at præsentere disse data i et søjlediagram. Diagrammet offentliggør du som illustration på siden sammen med din tekst, som uddyber tallene og udviklingen.

Den alternative tekst kunne lyde: “Udviklingen i vægten hos eleverne i 8. og 9. klasse fra 2010 – 2020. Diagrammet viser en markant stigning i antallet af overvægtige unge.”

Beskriv illustrationens indhold i brødteksten

Dine illustrationer bør aldrig stå alene som formidling af indhold. Du bør se dem som elementer, der understøtter indholdet i din brødtekst.

Beskriv indholdet af dine figurer, modeller og lignende med ord i selve teksten.

Den alternative tekst, du lægger på illustrationen, skal derimod beskrive den grundlæggende idé med at bringe illustrationen.

Lav tilgængelige tabeller

Hvis dine illustrationer præsenterer en stor mængde data, kan det være svært at få en udførlig beskrivelse flettet med ind i den primære tekst.

Hvis dine data egner sig til præsentation i en tabel, er det en god måde at skabe overblik på. En rigtigt opmærket tabel kan sagtens læses af en skærmlæser og er et godt supplement til en indholdsrig illustration (eller måske er illustrationen i virkeligheden alternativet til din tabel).

Lav udvidede beskrivelser for sig selv

Hvis du ved, at det kun er en mindre gruppe særligt interesserede brugere, der interesserer sig for detaljerne i dine data, kan det være en god idé at lave lange beskrivelser som selvstændige html-elementer. Så kan du linke fra illustrationen til den udvidede tekstbeskrivelse.

Du kan også vælge at pakke den lange beskrivelse ind i et folde-ud element på siden med en god og forklarende titel som overskrift på elementet. Personligt er jeg stor fan af folde-ud moduler (harmonikaer/accordions), men der er stor forskel på, hvor godt de fungerer i forhold til webtilgængelighed. Det kan blandt andet være svært at afbalancere behovene mellem de, der bruger kraftig zoomfunktion, og de, der bruger skærmlæser.

Der findes desværre ikke en “one size fits them all” løsning, der er super optimal for alle brugere. Mit bedste råd er altid: Spørg dine egne brugere, hvad der virker for dem – og gør det let for dem at komme med feedback til dig, hvis de oplever udfordringer med dit indhold.

Sinnet Ellehauge Haag - portræt