Webtilgængelighed

Webtilgængelighed

Sinnet Ellehauge Haag - portræt

Webtilgængelighed handler om, hvordan du designer og udvikler digitale løsninger og deres indhold, så alle har adgang til og kan bruge dem.

Hvad er webtilgængelighed?

Webtilgængelighed er den disciplin, der sikrer, at hjemmesider, mobilapplikationer og andre digitale løsninger og indhold kan bruges af alle mennesker uanset fysiske eller mentale forudsætninger. 

Omkring hver femte borger lever med fysiske eller mentale forudsætninger, der gør det svært eller ligefrem umuligt at bruge digitale løsninger, hvis ikke de er webtilgængelige.

Man kan blive udfordret på webtilgængelighed af alt fra ordblindhed, stress eller ADHD til syns-, høre- eller bevægelseshandicap og en række lidelser som fx epilepsi eller Parkinsons sygdom.

Assisterende hjælpeteknologier

Hvis man lever med en eller flere funktionsnedsættelser, bruger man tit forskellige digitale hjælpemidler. De bliver også kaldt assisterende hjælpeteknologier.

  • Er du ordblind, kan du få teksten læst højt af en tekstlæser
  • Ser du dårligt, kan du bruge software, der forstørrer indholdet på din skærm, så det bliver mange hundrede procent større end udgangspunktet
  • Hvis du slet ikke kan se, kan du bruge en skærmlæser til at overskue og finde rundt på nettet og til at få læst indhold højt
  • Hvis du kun kan bruge dine hænder i begrænset omfang, kan et tastatur med store taster eller en speciel mus hjælpe dig

Samspillet er afgørende

Det er i mødet mellem de digitale løsninger og de teknologiske hjælpemidler, at mange digitale barrierer bliver tydelige.

Hvis du for eksempel ikke har formateret dine overskrifter, dine lister eller dine tabeller rigtigt, så mangler der en række vigtige informationer i den bagvedliggende html-kode. Og skærmlæseren kan ikke tænke selv. Den henter al sin information i koden. Hvis koden er utilstrækkelig, manglende eller forkert, får brugeren med et synshandicap ikke den nytte af sin skærmlæser, som er nødvendig.

Så hvis webtilgængelighed og adgang for alle ikke bare skal være en hypotetisk mulighed, men en praktisk realitet, så kræver det, at de mennesker, der designer og udvikler digitale løsninger, IT-produkter og deres indhold ved, hvad de skal gøre for at sikre, at løsningerne og indholdet er lavet, så det er tilgængeligt for alle.

Standarder for webtilgængelighed

Den internationale organisation W3C har lavet en standard for webtilgængelighed. Den hedder WCAG (Web Content Accessibility Guidelines), og den seneste version 2.1 blev offentliggjort i 2018.

WCAG 2.1 er oversat til dansk i en godkendt version.

Læs WCAG 2.1 på dansk på W3Cs hjemmeside

WCAG standarden er inddelt i tre niveauer – A, AA og AAA.

Det er niveauerne A og AA, du skal overholde i forhold til Loven om webtilgængelighed.

Faktisk er det den harmoniserede europæiske standard, EN 301 549, der definerer kravene i Loven om webtilgængelighed. Men EU-Kommissionen har valgt at adoptere WCAG 2.1 standarden ind i EN 301 549 standarden (kapitlerne 9, 10 0g 11). Det betyder, at det i praksis er WCAG 2.1, som definerer lovkravene til webtilgængelighed.

Hvorfor fokusere på webtilgængelighed?

Man behøver ikke have et egentligt handicap for at opleve udfordringer med webtilgængelighed. 

Op mod hver femte bruger lever enten permanent eller midlertidigt med forudsætninger, der gør, at de bliver udfordret af dårlig digital tilgængelighed.

Det svarer til cirka én million danskere!

Hvem bliver ramt af dårlig webtilgængelighed?

Listen over lidelser og andre forhold, der kan forvandle et besøg på nettet til et udmarvende forhindringsløb, er lang.

Man kan for eksempel møde udfordringer, når man har:

  • Stress
  • Hjernerystelse
  • En opmærksomhedsforstyrrelse
  • Museskade
  • Hånden i gips
  • Gigt
  • Epilepsi
  • Lammelser eller ufrivillige bevægelser
  • Svært ved at tale, høre eller se
  • Svært ved at læse
  • Svært ved at skelne rød og grøn

Listen er langt fra udtømmende, og du kan sikkert selv komme på flere punkter.

God webtilgængelighed hjælper alle og er en menneskeret

God webtilgængelighed er en fordel for alle brugere – ikke bare de brugere, som bliver digitalt udfordret af diverse særlige forudsætninger.

Webtilgængelighed gavner for eksempel også den der:

  • bruger mobil eller andre enheder med små skærme
  • har glemt sine briller eller høretelefoner
  • ser på en digital skærm i stærkt sollys

Webtilgængelighed er ikke bare “nice to have”. Det er “wise to have” – og desuden en FN-sikret menneskeret. Det gælder både fysisk og digital tilgængelighed, hvilket fremgår af artikel 9 i FNs handicapkonvention.

Webtilgængelighed er en god forretning

To kunder køber for 1000 kroner hver i et online byggemarked.

Den ene kunde kan se. Det kan den anden ikke.

Hvilken af de to kunders penge har den største værdi?

Spørgsmålet er selvfølgelig tåbeligt, for omsætning er omsætning – uanset kundens digitale forudsætninger.

Derfor bør en webshop selvfølgelig være tilgængelig for alle, når man bedriver e-handel. Man stiller sig jo heller ikke op foran Netto og spænder ben for hver femte kunde, der gerne vil bruge penge i butikken.

Webtilgængelighed er et lovkrav

I Danmark og resten af EU er der lovgivning, der kræver, at hjemmesider og mobilapplikationer, som tilhører det offentlige, skal være webtilgængelige.

Find Loven om webtilgængelighed på retsinformation.dk

Fra 2022 kommer der desuden lovgivning, som stiller krav til tilgængeligheden af en række produkter og tjenester generelt. Også på det private marked.

Find EU-direktivet om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester i Den Europæiske Unions Tidende

Kontakt

Send mig en mail på sinnet@whysite.dk 

Ring til mig  på 29 45 74 47.